Tingsted
Tingstedet er rejst af Glumsø og Omegns Lokalråd som en hilsen til de folk som for lang tid siden bosatte sig ved Glumsø sø
7. juni 2017 blev stenene til Tingstedet udvalgt og placeret med hjælp af 2 dygtige maskinførere, som i forvejen var ved at lægge
køresten. Sten blev udpeget, kravkoen løftede stenen, rullede på larvefødder til den anviste plads og placerede stenene som ønsket.
Den meget store sten, mindede om en bautasten, men måtte støttes af 2 andre sten af sikkerhedshensyn.
To af stenene tættes på Hjertestien ligner næsten et hjerte
Imponerende arbejde med de tunge sten, det varede knap en time, så var dette tingsted etableret. Hvor lang tid mon det tog at flytte sten før i tiden?
Fra kloak til fortidsminde
En arkæologisk udgravning ved Glumsø Sø
Da Glumsø Sø i 2016 skulle miljøforbedres blev der anlagt en ny spildevandsledning. Museum Sydøstdanmark overvågede anlægsarbejdet langs den nordlige side af en fremskudt bakke, og allerede tidligt stod det klart at tracéet krydsede bopladser fra flere perioder i forhistorien.
De tykke og velbevarede kulturlag, som rummede et stort flintmateriale og keramik fra yngre stenalder, var et sjældent fund.
Museet havde mulighed for at udrede hvor mange og hvilke bosættelsesperioder der var tale om, og hvilke aktiviteter man havde beskæftiget sig med på stedet.
Et kulturlag rummer oldsager eller andre spor efter mennesker. Det kan dannes som følge af aktiviteter på stedet eller ophobes ved en nedskridning af bopladsmateriale ad en skråning.
Udgravningen ved Glumsø afslørede begge typer. Det tyder på, at der har været bopladser eller aktiviteter knyttet til sådanne både ved søbredden og længere oppe ad skråningen.
Øverst til højre ses de ældste økser – en kærneøkse og en skiveøkse fra jægerstenalderen. De andre øksefragmenter er fra den første del af bondestenalderen, hvor flintøksen blev en præstigegenstand
Fundene viser, at der på den gamle søbred har været aktivitet både i jægerstenalder (12.500-4.000 f.v.t.) og i bondestenalder (4.000-1.800 f.v.t.). Der blev endda fundet velbevarede barkflager, som kan have udgjort gulvlag i en hytte i nærheden. Længere oppe ad skråningen viste kulturlagene en større sammenblanding på grund af nedskridning. Her var fundmaterialet bredere dateret, og der blev også udgravet kogegruber fra bronze- eller jernalder, samt enkelte hustomter fra ældre jernalder ved siden af kulturlagene.
Pollenanalyser fra den gamle søbred viser, at der i perioder har været dyrket afgrøder allerede fra den tidlige del af bondestenalder ca. 3.800 f.v.t.
Fundmaterialet daterer i hovedsag kulturlagene til første del af bondestenalder men der er også fundet en kærneøkse og en skævpil, der dateres til jægerstenalder nærmere bestemt perioden 7.000-5.000 f.v.t.
Flintmaterialets sammensætning tyder ikke på at grov tilhugning af råmateriale er foregået andetsteds, medens der ses tegn på både egentlig redskabsproduktion og opskærpning af brugte redskaber.
Slidsporsanalyser af flintredskaber viser at mange har været brugt til bearbejdning af ben eller tak, men også græs og træ.
