Bænk 7
Fra denne bænk er der udsigt til et drabeligt slagsmål mellem et gammelt kulturspor – den græssede eng – og den viltre natur, som vil have området til at springe i skov. Engen har sikkert været her i århundreder, ryddet for krat med møje og besvær af fordums bønder i jagten på god græsning. Men vore tiders landbrugsdrift gør denne lille stump eng uinteressant for kvægavlere, så køerne er gået, og træerne vandret ind. Først var det store urter som skovangelik, due- og mjødurt, der bredte sig, og som stovt vajer over de åbne partier, men nu kommer også rødel, birk og pil, der med tiden vil danne en sumpskov her.
Find et græsstrå der står og vifter med
sine blomster- eller frøstande. Så skal
Vi lege “høne eller hane”.
Tag med fingerene om blomsterstanden – og hiv alle blomster eller frø af.
Hvis det er en “Høne”, sidder de frø du har hevet af i en lille kvast – som en hønehale.
Hvis det er “Hane” så sidder de frø du har hevet af spredt med store og små imellem hinanden, som en lang hane-hale.
Tag igen om et strå og spørg en anden “Høne eller hane? Hvis han så svare “Høne”. Hiver du og ser hvad det bliver. Hvis det er en høne, vinder din ven. Hvis det er hane vinder du.
Kreaturer på græs sørger for at holde engen lysåben og solvarm til glæde for smådyr og planter.
Der er fundet flere end 200 arter planter omkring søen. I det tidlige forår lyser Eng-Kabbelejer op med skinnede gule blomster. Eng-Kabbelejerne er giftige, ligesom ranunkler, og bliver ikke ædt af kreaturerne.
Engkarse har hvide blomster, som ses på stor afstand. Engkarsens blade indeholder bitterstoffer, som smager lifligt af rucola. Planten er ikke giftig, så du kan godt afprøve smagen.
Nogle steder vokser Maj-Gøgeurt mellem de lave planter. Den er en af Danmarks smukke orkideer – og ved at være ret sjælden. Hvis du ser Maj-Gøgeurter, er det et tegn på, at her er engen særlig værdifuld med mange arter planter og dyr.
Rød hestehov er hyppig langs stien, hvor dens røde blomster danner hele tæpper. Den er en meget tidlig forårsbebuder, som allerede blomstrer i februar og marts. Når blomsterne er visne udvikler den meterhøje blade, som i folkemunde kaldes skræppe.