Hjertestien
Lige midt i Glumsø er der adgang til en vidunderlig naturoplevelse
Her kan man starte turen rundt om Glumsø sø på Hjertestien , Stien er ca 3,8 km lang og nem at gå på Hjertestien er mere end en smuk naturoplevelse! Det skal også være trygt at færdes på den.
Stien vil kunne bruges det meste af året af cyklister, brugere af kørestole, el-scootere m.v.
Bliver man dårlig på turen, kan man sætte sig på en af de 8 stæder og ringe efter hjælp på 1-1-2 og oplyse nummeret på bænken. På stien er man ligeså sikker i forhold til redningstjeneste, som i eget hjem og der er god mobildækning.
Ved Glumsø badesø er der bænke hvor man kan hvile sig
Midt inde i Glumsø ligger Glumsø Sø, hvor vi i 2017 fik vores egen ferskvands strand. Dengang blev stranden, med sine kun seks meter i længden, kaldt Danmarks mindste badestrand. På trods af størrelsen er den stadig et besøg værd, og det er et rigtig hyggeligt og smukt sted at nyde en badetur. Der er for nyligt opført en badebro på stranden, hvorfra I er velkommen til at hoppe i vandet. Selvom stranden er forholdsvis ny, så er søen faktisk blevet brugt som badestrand før. I 1930´erne og frem til midten af 1940´erne blev Glumsø Sø brugt som både udflugtsmål og bade sted. Faktisk lærte mange af byens børn at svømme i søen.
Det er et virkelig smukt område, og når I synes, at I har slappet nok af på stranden, kan I via stierne nyde søen, naturen og fuglelivet. Der er gode parkerings muligheder tæt på søen, og den ligger mindre en ½ km. fra stationen, så det er også let at komme til med tog.
Syd for gamle renseanlæg
Sommer
Hjertestiens bedste sø-kig – og dermed også bedste fuglekigger-sted, selv når søbreddens tagrørskov tårner sig op. Her – ud for bænken – er rørskoven nemlig smal og næsten fraværende. Noget, der også lokker en og anden lystfisker til.
På søfladen ser du sommeren igennem en anden fisker, den toppede lappedykker, hvis sorte og mahognibrune fjer-top har givet den navn. Den fisker ikke just af lyst. Snarere for at skaffe føde til de tiggeprinser af nogen pyjamas-stribede unger, den får i maj/juni, og som uafladeligt tigger føde hos forældrene til langt ud på sommeren. I starten holder ungerne til på forældrefuglenes rygge, hvor de putter sig under de skærmende vinger og kun i ny og næ stikker et pyjamashoved frem. Men snart svømmer de ivrigt tiggende i kølvandet på de voksne.
Sommer
Fra denne bænk er der udsigt til et drabeligt slagsmål mellem et gammelt kulturspor – den græssede eng – og den viltre natur, som vil have området til at springe i skov. Engen har sikkert været her i århundreder, ryddet for krat med møje og besvær af fordums bønder i jagten på god græsning. Men vore tiders landbrugsdrift gør denne lille stump eng uinteressant for kvægavlere, så køerne er gået, og træerne vandret ind. Først var det store urter som skovangelik, due- og mjødurt, der bredte sig, og som stovt vajer over de åbne partier, men nu kommer også rødel, birk og pil, der med tiden vil danne en sumpskov her.
Der er tænkt på alle, store som små, gangbesværede og kørestolsbrugere når man besøger fugleskjulet på hjertestien ved Glumsø Sø.
Fugleskjulet blev indviet den 27 oktober 2017 med en stor indsats fra Glumsø og Omegns Lokalråd ved Jens Knudsen blev den nødvendige kapital rejst.
Broen over Telemarksgrøften
Sommer
Telemarksgrøften glider her dovent forbi bænken på sin vej til at aflevere søens vand i Torpe Kanal lidt nedstrøms. Malingsgrøn er grøften som oftest. Det er fordi den i sommerhalvåret med sig bringer millionvis af blågrønalger, som stortrives ude i de 330.000 m3 lave vand, som kloge hoveder har beregnet, at Glumsø Sø rummer.
Sommer
I maj måned åbenbarer et underskønt syn sig fra denne bænk – og ikke mindst fra stien mellem denne og bænk 7 og 8: Her lyser maj-gøgeurten med sine purpurrøde blomster op i den grønne, græssede eng. Mange hundrede blomstrende individer kan du være heldig at få øje på af denne sjældne og totalfredede planteart, der er af orchidé-slægten.
Pumpestation ved Tornskadesletten
Sommer
Her sidder du nærmest arm i arm med et meget moderne kulturspor: En pumpestation for spildevand. Men også et andet, nemlig den engriflede tjørn, som står lige bag bænken. Tjørnen trives vildt i Danmark – endda på bedste vis -, men der er næppe nogen tvivl om, at fordums udbredte brug af tjørn som hegnsplante mellem markerne har hjulpet bestanden gevaldigt frem. De stikkende gespenster kunne holde kreaturerne inde på græsmarkerne – og ude fra kornmarkerne.
Tingstedet er rejst af Glumsø og Omegns Lokalråd som en hilsen til de folk som for lang tid siden bosatte sig ved Glumsø sø
Fra datidens tingsted igemmen andels – græsrodsbevægelser hviler nutidens bevægelser også på frivillighed og Glumsø og omegn er fyldt af grupper der frivilligt varetager borgernes ønsker.
7. juni 2017 blev stenene til Tingstedet udvalgt og placeret med hjælp af 2 dygtige maskinførere, Sten blev udpeget, kravkoen løftede stenen, rullede på larvefødder til den anviste plads og placerede stenene som ønsket.
Glumsø sø løber i Telemarksrenden ud i Torpekanal som løber videre til Tystrup-Bavelse søerne og det naturfredede område.
Glumsø har med sin egen sø et naturområde lige uden for døren, med flere vandrestier.
Turen rundt om Glumsø sø er en naturoplevelse du ikke må gå glip af.
På kortet kan du se de 8 steder, hvor der er mulighed for at pauserer og læse lidt om naturen
God tur
Dengang ved søen…..
Der har altid været liv ved søen. I Glumsø Søs omegn er der fundet mange levn fra vores forfædre lige fra den tidlige stenalder. Der er fundet en flinteøkse fra yngre stenalder på en mark syd for søen, og da de nyeste udstykninger ved Nødholmsvej blev anlagt, fandtes tydelige spor efter en oldtidsboplads. Da plejehjemmet ovenfor Anlægsbakken blev udvidet, åbenbaredes en boplads fra vikingetiden og i Vestermose – lige vest for søen – er fundet et hesteskellet fra en ofring i yngre bronzealder – og sådan kunne man fortsætte. Søerne har været magneter der har tiltrukket mennesker pga. transport og fiskemuligheder. Glumsø Sø er formentligt dannet af isen under sidste istid for over 10.000 år siden.
I vor tid er søen og området heromkring blevet brugt til leg og til udflugter. Otto Høst har altid boet i Glumsø. Han beretter, at i starten af 1940érne var de en 12-15 drenge, der holdt til ved søen. De og mange andre badede om sommeren og stod på skøjter om vinteren. Der var endda en badebro udfor anlægget. Godtnok var vandet temmelig forurenet. Der var ikke noget rensningsanlæg, så al spildevand fra husstandene, landbruget, mejeriet og slagteren løb lige i søen. ”Vi fik udslet på kroppen af at bade i søen, men det fortog sig efter en uges tid, så var vi ligesom vaccineret. Det tog vi ikke så tungt dengang,” fortæller Høst. ”Der var alligevel mange fisk i søen og folk spiste også de ål de fangede.”
”Den skæggeste historie, jeg kan huske, var en søndag eftermiddag under krigen. Vi var nogle drenge, der havde taget et par robåde, der lå ved søen. Vi var sejlet ud og havde os et søslag med slangebøsser. Der var ingen årer, så vi roede med nogle skovle. Men så stod et par reservebetjente, sognefogeden, sognerådsformanden og en betjent pludselig ved bredden og råbte, at vi skulle komme ind. Vi sejlede ind, men lidt længere nede ad bredden, og skyndte os væk. De to reservebetjente blev sendt efter os, men der var en bæk imellem og betjentene endte med at stå i vand til knæene. Vi slap væk.”