Seværdighederne du finder i Glumsø og omegn
Glumsø er et levende samfund i hjertet af Sjælland, med grønne fredede arealer, her er naturen en perle. Fra Glumsø er der mange muligheder for en naturskøn oplevelse.
Stien er ca. 3,8 km. Den er nem at gå på, fordi den er jævn og næsten helt flad. Fysisk udfordring kan du få
på bakkerne ved plejehjemmet eller på trampestien op til bålhytte, kaldet ”Smørhullet”.
Der er gode P-muligheder tæt på søen.
Med DSB er der tog én gang i timen, og der er mindre end ½ km fra stationen til søen.
Det skal også være trygt at færdes på den.
Stien kan bruges det meste af året af cyklister, brugere af kørestole, el-scootere m.v.
Bliver man dårlig på turen, kan man sætte sig på en af de 8 bænke og ringe efter hjælp på 1-1-2 og oplyse nummeret på bænken. På stien er man ligeså sikker i forhold til redningstjeneste, som i eget hjem.
Naturbasen Smørhullet ligger smukt placeret i en lille lund på toppen af en bakke ved Glumsø Sø. Her finder du borde, bænke, grillpladser – og en fantastisk udsigt over både søen og byen.
På blæsende eller regnfulde dage kan du søge ly i bålhytten. Her, i en gammel mergelgrav, er der indrettet en stemningsfuld naturbase med bålhus og udstyr, du frit kan benytte til at udforske naturen.
Naturbasen ligger som et lille, fredeligt smørhul lige ned til søbredden – et perfekt udgangspunkt for både oplevelser og afslapning i det fri.
Nøgle til udstyr: kan afhentes på Glumsø bibliotek, Torvet 1, Glumsø tlf. 55 88 55 88
Bemærk: Betjente åbningstider fra 1 august 2022, er Mandage 10-17, onsdage 10-17 torsdage 10-17.
I juli måned er Glumsø bibliotek ikke betjent, derfor skal nøgle hentes på Næstveds hovedbibliotek, mellem 10-17 lørdage 11-14.
Adresse: Nyvej 13, 4171 Glumsø.
Glumsø sø og dalen med Tystrup-Bavelsesøerne regnes for et af Sjællands smukkeste og selv om man fra Glumsø sø ikke direkte kan sejle til Susåen er søen en del af istidens søer.
Længst mod nord og på Tystrup Søs sydvestlige sider er der gode udsigtspunkter med små P-pladser. Herfra kan man observere havørne.
Fra Bronzealder til Vikingetid
Fortidens danskere blev gravlagt i dysser og høje med udsigt. De usædvanligt mange oldtidsgrave i området viser, at egnen
siden istiden har været et populært bosted. Går man fra Glumsø by mod vest ad den gamle kirkesti, rejser der sig langsomt en stendysse med den noget fjernere Vesterskov som baggrund.
Glumsø Sogn
På denne side finder du kontakt oplysninger til kirkerne i dit lokale sogn, samt andre nyttige informationer om sognet. Du kan se begivenheder i sognets kalender, og finde sognets tilknyttede præster og menighedsrådsmedlem.
Danmarks største samling af Cykler og Knallerter samt Symaskiner.
Samlingen er opbygget igennem de sidste 40 år af Dansk cykel museums venner og Sjællands Veteran Knallertklub og hvert år er der unikke nyheder at vise frem til de mange, der gæster museet.
I vesterskovens nordlige del ligger to sheltere og et multtoilet. Her er
også bålpladser og bænke med plads til en skoleklasse. Shelterpladsen ligger tæt ved en gammel grusgrav. Her er en fredelig lille sø omkranset af træer og stejle brinker. Her kan man fange fisk og smådyr i vandet eller blot ligge
på ryggen og kigge op i skyerne
Lejrpladsen kan bookes, hvis man vil være sikker på overnatningsmuligheder, men drikkevand skal medbringes. Der kan samles lidt brænde omkring pladsen, men vil man være sikker på tørt brænde, bør man selv medbringe dette.
Café Rejseladen er en helt særlig café i Glumsø. Her arbejder kun frivillige, hvorfor her kun er åbent enkelte dage om ugen. Tjek deres hjemmeside for at se de opdaterede åbningstider. Maden er hjemlig og god.
Her afvikles forskellige arrangementer i løbet af året, der afholdes løbende brunch og åbent folkekøkken, hvor maden typisk er sponsoreret. Det betyder, at I betaler, hvad I kan og føler er retfærdigt. Pengene går ubeskåret til at Café Rejseladen i løbet af året giver hele molevitten tilbage til lokalsamfundet i form af gratis børneteater eller andre hyggelige arrangementer.
På almindelige åbningsdage er der faste priser. Bordbestilling er altid en god idé!
En af landets ældste filmklubber, Glumsø Filmklub, blev dannet i biografen i 1966. Siden 1985 har biografen også omfattet et kulturhus. I 1990 begyndte en tradition, hvor biografen hvert år viser en film på et 100 m2 stort udendørs lærred i Glumsø. Arrangementet kaldes Open Air Film.[4]
Se programmet for de kommende film på vores hjemmeside
Fortid, nutid og mosens mystik
Fortiden markerer sig overalt i landskabet. Det kuperede terræn og lavbundsområder med moser og sø er skabt af isens
bevægelser under sidste istid – et såkaldt dødislandskab. Den markante stendysse i områdets nordlige del stammer fra jægerstenalderen og er 5000-6000 år gammel. I Vestergårds Mose er der gjort adskillige offerfund – man har ofret både
mennesker og heste. Fra stenalderen er der fundet flintøkser i et såkaldt våddepot samt en forarbejdet vildsvinetand.
Jernalderen er repræsenteret ved fund af bl.a. et offerkar, og fra senere perioder er der fundet dragtspænder.
Gå ind i Vestergårds Mose ad Mosestien og oplev mosens mystik – der finder du yderligere information om de spændende fund. Der er altså tidlige tegn på, at området har været beboet af mennesker.
For nutidens besøgende byder naturområdet på fred og ro, bevægelse og frisk luft. Samtidig er skoven med til at sikre vigtige grundvandsressourcer for Glumsø By.
I hundeskoven må hunde luftes uden snor, men i følgeskab med en person, der har fuld kontrol over den.
Her er legeområder, hvor hunde og deres mennesker kan øve fx balance og spring.
P-pladsen ved Nyvej
Glumsø skov
Glumsø er omgivet af natur , søen og dalen helt fra Bavelsesøerne regnes for et af Sjællands smukkeste og selv om man fra Glumsø sø ikke direkte kan sejle til Susåen er søen en del af istidens søer.
Vi har 2 store skovområder Øster og Vesterskorven denne blev plantet i 2004-2005, blev et nyt natur område skabt ganske tæt på byen. Landskabet er meget af vekslende og rummer, foruden løvskov, også højdedrag, enge,
søer og mindre moseområder. Som besøgende bemærker
man landskabets mange kontraster: bakker og søer, by og land, fortid og nutid.
Stier i området
Der er gode muligheder for at komme rundt ad stier i naturområdet. Gennem fårefolden ved Vestergårds Mose fører en stikvej ind i mosens rørskov og ellekrat. Mellem skoven og boligområdet i Glumsøs vestlige udkant ligger et åbent areal, der omkranser området nordfra. Fra P-pladsen ved rundkørslen løber stien ned mod Glumsø Sø. Du kan fortsætte gåturen og komme hele vejen rundt om Glumsø Sø – en tur på ca. 4 km. På engene langs søen vokser orkidéer.
I blomstringstiden kan du se dem fra stien – husk at orkidéer er fredede planter, som ikke må plukkes.